Inde midt i Jylland hvor hedelyngen gror i nærheden af Givskud Zoo, i en lille flække med det stolte navn Riis bor vi.  Men hvem er vi?

 

Mikael Lindharth Hansen: For at være så ubehøvlet at starte med mig selv. Jeg kan ikke huske at vi derhjemme ikke havde en have med georginer.  Vi havde altid disse smukke blomster i haven og de blev på festlige tidspunkter taget ind og sat i vaser. Om vinteren blev de opbevaret i grisestalden oppe under loftet, og der blev ballade, hvis far ikke fik bundet trådristene rigtig fast, så nogle faldt ned til grisene. der var kun 3 varianter: En gul dekoration, den klassiske gamle røde som har mange benævnelser og til sidst min mors yndlings blomst, en orange kaktus. Lige netop denne sort havde hun med fra hendes barndomshjem på Nordfyn i byen Nørreby. Denne sort har jeg stadig, og den bliver stadig nævnt som ”farmors blomst”.  Med denne viden og et par kasser knolde flyttede jeg hjemmefra tilbage i 1992 til vores base i Riis gamle skole. Jeg blev uddannet dyrepasser i Givskud Zoo i 1991, hvor jeg altid har arbejdet fra 1985 og frem. Dels som dyrepasser og siden som vagtleder og alt mulig mand. Som dyrepasser gik jeg på jordbrugsskole hvor gartneri var en ting vi skulle igennem. Her søgte jeg alt som var muligt og sugede de ting til mig som der var. Blandt andet en praktik periode i et væksthus med krysantemum blomster. Selvom det kun var i 14 dage står det stadig printet i min hukommelse.  En ting, der altid har hængt ved mig, er at jeg samler på alt lige fra flasker med sjove former, forskellige sten, emblemer fra biler, mønter, frimærker, nymfeparakitter i mutationer, rododendroner, narcisser og selvfølgelig dahliaer, hvilket gør at vi efter 20 år nok er på den tunge side af 2000 knolde og op imod 100 sorter, og jeg nænner ikke at smide nogle knolde væk.  Med jord i hovedet, 2500 m² sandjord i haven, knolde i hobetal og dårlig ryg er det en helt igennem perfekt cocktail til et vellykket projekt.

 

Anette Kruse:for at få et projekt til at lykkes skal man være enige, hvilket vi nogle gange er... Anette er god til at vise tingene frem og til at få kontakt med gæsterne. En ting vi altid tænker er at vi ikke har kunder men kun gæster. Hun var med til at flytte til Riis i 1992 og har altid været en solid klippe, som har brugt blomster på en god måde. Hun møder folk som de er, og er den perfekte sælger på plantemarkeder og andre udstillinger, hvilket ofte kan give Mikael problemer med at skaffe alt det, som er solgt. Anette arbejder som social- og sundhedshjælper på det lokale Riis fri-plejehjem.

 

Nicoline Lindharth Hansen: Familiens kreative sjæl: Blomster og farver er til for at blive brugt, både i bede og dekorationer. Hun er god til at lave mærkesedler på knoldene når de skal op til vinteren og samtidig kommer hun med gode og skæve ideer, som rager lidt ud over det normale.  Hun er en ivrig fotograf, som tager mange billeder til os.

 

Dan Lindharth Hansen: Den yngste, og en rigtig arbejdsmand hjælper til når knoldene skal op og ned, har en fantastisk hukommelse. Han husker hvor de stod, hvilket løv de havde, hvornår de sidst fik gødning, hvem der har hentet hvad og til hvad.  Og han er god til at huske sorters navne - helt utroligt.

 

Ud over os er der Molly, vores hund (mest Nicolines) samt en del fugle og kaniner og cirka 100 forskellige rododendroner i et hyggeligt men travlt hjem.